Tanken bag kollektionen > Tanken bag kollektionen
Tango
Der skal to til tango for at skabe den fuldendte harmoni og samspil. Maskulint og feminint mødes, og samspil opstår. Hver element brugt til vedhæng er perfekt i sin form og kan bæres hver for sig. Kugle, udskåret cirkel, et V. Når de finder sammen, skaber de en tredje fuldkommen og harmonisk helhed.
Kollektionen indholder et sæt til par, der ønsker at vise deres samhørighed med hinanden.
De to symboler er de samme i begge halssmykker, dog er den kvindelige sat på en elegant sølv- eller guldspiral, mens den mandlige er sat på læder.
Focus
Focus Duo kollektionen er inspireret af den argentinske tango og udtrykker lethed, enkel elegance, harmoni og koncentration. En tynd sølv- eller guldspiral holder to elementer, som tilsyneladende er i kontrast til hinanden, men som kompletterer hinanden og skaber et univers af total samhørighed. Som i tango, hvor to bliver til én ved at fokusere på hinanden og musikken i dansens øjeblik.
Det, som holder elementerne sammen – og adskilt, er en tynd spiral med en elegant, næsten usynlig lås, som symboliserer det skrøbelige og flygtige i oplevelsen.
Focus Solo
Focus Solo kollektion er som Focus Duo inspireret af den argentinske tango og udtrykker integritet, ansvar for egen krops harmoni og balance, som er nødvendig, hvis man skal være en god og elegant tangodanser. Vi er forskellige som personer, og derfor vil vi altid have forskellige udtryk i vores bevægelser. Focus Solo afspejler de forskellige personligheder vi er. Hvordan ser du dig selv? Det er op til dig at tolke de elementer, som er brugt her.
Tango
Tango er som de andre kollektioner inspireret af den argentinske tango. Danskeren Jakob komponerede i 1925 Tango, som fortsat spilles en gang i minuttet døgnet rundt over hele kloden. Og netop denne berømte melodi var inspirationskilden til kollektionen Tango.
I det gamle Buenos Aires og ved tangoens begyndelse måtte mændene konkurrere om de få kvinder, der fandtes. I tangoen havde de deres store mulighed for at tiltrække kvinderne.
Mandens vigtigste opgave i dansen var at få kvinden til at føle sig godt tilpas og sørge for, at hun så godt ud på dansegulvet. Så blev han en eftertragtet dansepartner og hans mulighed for at finde en livsledsager betydelig større.
Tango smykket er designet til at vække beundring for kvinden, der bærer smykket og være hendes bedste partner; den der forstærker hendes skønhed og velvære.
Hjerterne af glas i forskellige farver med indlagt sølv eller guld er valgt som symbol på livets og dansens glæde og sjælelig dybde. De smukke sølvkæder kan holde på et eller flere hjerter.
Som i dansen og i livet er det ikke kun èn gang den store oplevelse kan opstå, der findes plads til flere, ja – en hel kæde. Derfor har du også mulighed for at bestille ekstra hjerter og skifte dem ud efter behov eller bære flere på én gang.